Jeg holder af hverdagen / Mest af alt holder jeg af hverdagen / Den langsomme opvågnen til den kendte udsigt / der alligevel ikke er helt så kendt – Dan Turèll

Det er sånn her: Jeg våkner klokka seks av at P3Morgen begynner. Jeg har fått et skrivebord ved siden av senga. Jeg har fått taklampe i stua. Det er kaldt om morgenen og kvelden, og varmt om dagen. Jeg går på jobb eller jeg går for å skrive, enten ved skrivebordet eller på en kafé. Jeg hadde en sekk, men stroppen røk, så nå har jeg pappas gamle fiskeveske igjen. Den har plass til bøker, penner, dagbok og laptopen min. Jeg legger meg før elleve, noen ganger før ti. Jeg ser på TV-serier og spiser frokost. Jeg lager middag hjemme og bakte en eplekake som jeg la i fryseren. Jeg skal på loppemarked for å finne en stol som passer til skrivebordet. Jeg vaska vinduene mine i sommer. Jeg burde støvsuge igjen, hver gang jeg gjør det føler jeg at jeg gjorde det i går, men det er nok lengre siden. Jeg ønsker meg en katt igjen, men jeg har en gutt. Han maler ikke, men han tegner. I bakgården min bor det tre katter, jeg er blitt kompis med to av dem. De er tjukke, og han ene maler når jeg løfter ham opp, han sikler sånn som Biggen gjorde. Den andre er tjukk og lar seg ikke løfte, men den stryker seg mot beina mine. Den tredje ser på meg fra stedet den sitter på. Vi blir nok kompiser snart vi også. Jeg skriver lister i kalenderen min og krysser av når jeg gjør dem. I høst skal jeg ta sovetog til Stavanger, lese fra boka mi for hundrevis av skole-elever, gjøre bra ting på jobb og bra ting på skrivedagene mine. Jeg skal stå opp klokka fem en hel uke, jeg skal legge meg etter tolv en hel uke, jeg skal skrive på kafé en hel uke og skrive i senga som Proust gjorde en hel uke.